Dynamics 365 CE FS Konsulent

Kan du lide at arbejde med Customer Engagement og ser du dig selv værende et bindeled mellem forretning og teknologi?

Grundet kraftig vækst søger vi en erfaren konsulent, med speciale i Field Service, der kan designe effektive løsninger i Microsoft Dynamics 365 Customer Engagement (CE) og strømline kundernes processer på tværs af enheder.

  • Consultant
  • Danmark, Hinnerup
  • Medior

Din rolle

Som CE Field Service Konsulent får du en vigtig rolle med at optimere og digitalisere kundens processer inden for Dynamics 365.

Du er involveret under hele processen – fra identificering og analyse af kundens behov, til udarbejdelse af løsningsdesign, udviklingsfasen og implementeringen af løsningen. Ligeledes kommer du til at skulle rådgive og undervise virksomhedernes superbrugere.

Implementeringerne sker i tæt samarbejde med CE teamet, hvor der kan være 1 eller flere fra teamet tilknyttet i processen. Den overordnet projektstyring vil du varetage og sørge for, at kunden er orienteret i hele processen fra start til slut.

Du vil blive en del af et stærkt og professionelt team med hjælpsomme kolleger, som står klar til faglig sparring. Samtidig giver vi mulighed for faglig og personlig udvikling og hjælper vores medarbejdere med at dygtiggøre sig, via certificeringer inden for feltet.

Dine opgaver

  • Samarbejde med interessenter og forstå kundernes forretningsbehov
  • Designe og konfigurere D365 Field Service løsninger
  • Facilitere træning og vejledning af slutbrugere
  • Optimere og forbedre kundens Field service processer
  • Fungere som Solution Architect på nye Field service sager
  • Levere teknisk ekspertise og support under pre-sales processen, herunder udarbejde produktpræsentationer, demo’er og tilbudsestimering, i tæt samarbejde med salgsteamet.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling indenfor konsulentbranchen. Du får en kreativ mulighed for at sætte dit aftryk indenfor et meget centralt område i 9altitudes. Du bliver en del af et internationalt team med en "can-do"-attitude.

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling vha. certificeringer inden for området
  • Interessante produkter og kundecases der udfordrer og giver værdi
  • Muligheden for at vælge kontorer på tværs af landet, vi foretrækker dog, at du har mulighed for at være på vores Kolding eller Odense kontor, evt. Hinnerup.
  • Attraktiv lønmodel med kollektiv bonus og personalegoder
  • Fleksibel arbejdstid og frihed under ansvar, med mulighed for at planlægge egen arbejdsdag
  • Internationale og lokale kolleger med høj faglighed og ambitioner om at være de bedste.

Dine styrker

  • Du kan se dig selv i rollen som arkitekt, rådgiver og underviser
  • Du har dokumenteret 3+ års erfaring inden for Dynamics 365 Field Service, samt erfaring med implementering eller drift af D365 CE løsninger
  • Du besidder stærke problemløsningsfærdigheder og har en kundefokuseret tilgang
  • Du er en fremragende kommunikator med stærke relationelle kompetencer og præsentationsfærdigheder
  • Du demonstrer evne til at udføre produktpræsentationer og kan effektivt kommunikere tekniske begreber til både faglige og ikke-faglige målgrupper.
Om 9altitudes:

9altitudes er en international, proaktiv forløber inden for teknologi og procesoptimering. I dag er vi aktive i 6 lande i Europa (Holland, Belgien, Danmark, Slovenien, Portugal og Frankrig). Med mere end 700 ansatte har vi ekspertise inden for flere domæner såsom MS Dynamics ERP og CRM, Sharepoint, BI, Data- og Dokumenthåndtering, PTC, PLM, BC og Experlogix.

9altitudes Danmark består af de 3 tidligere virksomheder, Optimate, Bredana Solutions og Econocap. Hver virksomhed har mange års erfaring inden for sit eget kerneområde, der tilsammen kan tilbyde kunderne en bred produktpalette.

I Danmark er der ca. 150 medarbejdere fordelt på kontorerne i Vejle, Aarhus, Esbjerg, Hørsholm, Kolding, Odense, Sønderborg og Aalborg.

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at vide mere om 9altitudes, så kontakt os gerne!

Viktoria Sigel

Talent Acquisition Specialist

Ansøg nu
CV
Vedhæft en eller flere PDF'er
Tak for din henvendelse
Beklager, noget gik galt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev