Dit daglige eventyr
I rollen som Talent Acquisition Specialist opbygger du tillidsfyldte relationer til rekrutterende ledere, som hver især leder og udvikler teams bestående af både erfarne og unge konsulenter og udviklere inden for Microsoft Dynamics 365 og PTC.
Du bliver en del af HR-teamet på i alt fire HR-entusiaster, inkl. dig selv. Udover TA er vi to, der arbejder med people processer (engagement, kultur, læring og performance) og en der varetager løn og administration.
Dine opgaver
- Rekruttering: Du varetager hele rekrutteringsprocessen og trives med afvekslingen i både at finde og kontakte kandidater til ledige jobs samt potentielle kandidater til vores rekrutterinspipeline, den tætte dialog med rekrutterende leder, udfærdigelse af det fængende stillingsopslag samt dialogen og forhandlingen med kandidaten.
- Pre- og on-boarding: Du sætter en ære i at sikre en god overgang fra kandidat til ny medarbejder ved at organisere on-boarding og sikre opfølgning.
- Employer Branding: Via sociale medier og relevante events er du med til at udbrede kendskabet til og interessen for at være ansat i 9altitudes.
- Administration: Du ved, at gode rekrutterings- og on-boarding forløb er afhængig af struktur og processer, som du både bidrager til at vedligeholde og udvikle.
Færdigheder
Vi forestiller os, at du har erfaring med tiltrækning og rekruttering af kandidater fra en lignende branche. Netværk og erfaring med kandidater inden for Microsoft Dynamics 365 er en absolut fordel.
Dine kompetencer
- Med dit empatiske talent engagerer du dig med kandidater og finder match, der rammer både kandidatens og virksomhedens ambitioner.
- Dit gå-på-mod gør, at du ser spændende udfordringer og du får energi af kontinuerligt at udvide dit (kandidat-)netværk.
- Du arbejder struktureret og det giver dig et smil på læben, at kunne sætte endnu et flueben i processen på vej mod målet.
- Du har flair for at forbedre og udvikle processer.
- Du holder af ’vi-følelsen’, når du sammen med kolleger (ledere såvel som HR) igen lykkes med at føre en opgave tilfredsstillende i mål.
- Du kommunikerer samarbejdende og tydeligt på både dansk og engelsk.
Din rejsepakke vil være fyldt med
- Muligheden for at vælge hvilket af vores kontorer i hhv. Kolding, Hinnerup og Aalborg, der skal være din primære base. Du skal forvente nogen rejseaktivitet på tværs af lokationer.
- Fleksibel arbejdstid og frihed under ansvar, med mulighed for at planlægge egen arbejdsdag.
- Mulighed for at dygtiggøre dig inden for dit felt samt støtte og sparring omkring din egen karriereudvikling.
- Lokale og internationale kolleger med høj faglighed og ambitioner om at være de bedste til det, vi laver.
9altitudes er en international organisation inden for teknologi og procesoptimering med kontorer i Danmark, Holland, Belgien, Slovenien, Portugal, Frankrig og Spanien. Med over 750+ medarbejdere har vi ekspertise inden for MS Dynamics ERP og CRM, BI, BC og PLM.
9altitudes Denmark består af fire tidligere virksomheder: Optimate, Bredana Solutions, Dynalogic og Econocap. Hver virksomhed har mange års erfaring inden for sit eget kerneområde, og tilbyder tilsammen vores kunder en bred produktpalette. Vi er ca. 160 medarbejdere fordelt på kontorer i Kolding, Hinnerup, Hørsholm, Odense, Aalborg og Thisted.
Hos os er langvarige relationer vigtige og det gælder for både kunder og kolleger. Vi er stolte af at mange kolleger har været med på rejsen i mange år, samtidig med at en god blanding af både ungdommelighed og erfaring præger vores kontorer og arbejdsmiljø. Vi vægter vores medarbejderes engagement højt, og går langt for at sikre tilfredshed og arbejdsglæde.

HR Manager