Brug PLM til at designe et mere profitabelt produkt

  • 01/11/2022

Du kan bruge Product Lifecycle Management (PLM) til at gøre dine produktdata (som f.eks. styklister, dokumentation mv.) mere tilgængelig i din virksomhed. En af fordelene herved, er at din udviklingsafdeling kan skabe mere profitable produkter.

Sådan kan en PLM bruges i din produktudvikling

Med en velkørende PLM-løsning, bliver data mere tilgængelige i din virksomhed - også i udviklingsafdelingen. Og der er flere måder, hvorpå dette kan hjælpe din virksomhed med at udvikle mere profitable produkter - nedenfor har vi samlet nogle eksempler:

Valg af de rette komponenter

Når der udvikles et nyt produkt, så består produktet typisk af en lang række forskellige komponenter, som sammensættes, for at danne det endelige produkt. Ofte er nogle elementer købt udefra - f.eks. skruer til at sætte de forskellige elementer sammen. For selve konstruktionen er det ofte ikke så vigtigt, om skruen er 6, 7, 8 eller 9 mm land, men det er ofte ikke ligegyldigt for prisen, hvilken længde skrue der vælges.

Hvis virksomhedens øvrige produkter primært bruger 9 mm lange skruer, så er der 2 potentielle fordele ved, også at bruge en 9 mm skrue i dette produktdesign:

  1. Muligheden for mængderabat ved indkøb.
  2. Færre forskellige varer på lager - og dermed færre varenumre i dit system.

Spare tid på at lede efter data

Med en PLM-løsning kan din produktdesigner nemt slå op, i den CAD-løsning vedkommende allerede bruger,  og f.eks. se hvilke komponenter der kan bruges i dette design, og i hvilke produkter disse har været brugt tidligere. Derved kan nye produkter udvikles hurtigere. Det gør din virksomhed i stand til at reagere på nye muligheder og ændringer i kundernes behov.

Brug af færre forskellige delkomponenter

Ved at vælge de samme komponenter som virksomheden bruger i andre produkter, skal der oprettes færre varenumre i dit system. Dette er væsentligt fordi der er en udgift ved oprettelse og vedligehold af alle de varenumre du har i dit system, og på dit lager.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev