Power BI giver BI til hele virksomheden

  • 22/02/2023

Rapportering er ikke længere kun for virksomhedens ledelse. Du kan med fordel bruge rapportering aktivt på tværs af de forskellige afdelinger i din virksomhed. Nedenfor fortæller vi hvorfor, og giver nogle konkrete eksempler på hvordan.

Power BI er ikke som alle andre BI-løsninger

Vi har tidligere set, at BI i mange virksomheder kun har været 'noget for ledelsen' - altså noget som kun få mennesker bruger. Power BI er et åbent, intuitivt værktøj, som er nemt at bruge. Det betyder, at det er et værktøj, som ikke kun ledelsen kan bruge, men også mange andre typer medarbejdere kan bruge i deres hverdag, til at tilgå rapporter på de ting der påvirker deres hverdag , således at der fokuseres på de vigtigste 'parametre'.

Og det er helt uden at der opstår sikkerhedsudfordringer eller andet, fordi virksomheden nemt kan bestemme hvem, der skal have adgang til hvilke data i Power BI. Og det er én af grundende til, at Power BI bør være dit foretrukne BI-værktøj.

Nedenfor har vi samlet nogle eksempler på hvordan BI f.eks. kan anvendes i din virksomhed.

BI på tværs af din virksomhed

Produktionen

I produktionsafdelingen kan Power BI bl.a. bruges til at give produktionsmedarbejdere indblik i, hvor effektive de har været den pågældende uge, kvalitetsmål, sygdom/fravær samt hvorledes hele virksomheden ligger ift. sine overordnede mål. Det er kun fantasien der sætter grænsen her.

Lageret

På lageret kan Power BI f.eks. bruges til at give indblik i, hvor mange ordrer der mangler at blive behandlet den pågældende dag, udviklingen i andelen af fejl i pakningen, andelen af ordrer leveret til tiden, hvor 'fyldt' lageret er, antallet af medarbejdere i gang fordelt på ugens dage, og meget mere – og det kan både præsenteres på en tablet som her ovenfor, men kunne også være på en stor skærm, hvor alle kan følge med.

Indkøbsafdelingen
Med den rette Power BI løsning kan din indkøbsafdeling f.eks. få lettere adgang til historiske data. Derved kan de f.eks. se prisudviklingen på indkøbte varer, udviklingen i rabatter, hvor gode de forskellige leverandører historisk set har været til at levere til tiden, o.l., som gør det nemmest muligt for indkøbsafdelingen at beslutte, hvilke varer der skal købes fra hvilke leverandører.
Eksportafdelingen

Hvis du har en eksportafdeling, så kan de faktisk også bruge Power BI. De kan eksempelvis bruge løsningen til at få indsigt i, hvor meget der sælges til forskellige lande, regioner og områder samt hvilke varetyper der klarer sig godt i de forskellige områder, hvor mange reklamationer der er i de forskellige områder, o.l. Som sagt er det kun fantasien der sætter grænsen.

Salgsafdelingen

I salgsafdelingen kan der rapporteres på mange forskellige ting. Power BI integreret med en CRM-løsning kan f.eks. gøre salg bedre i stand til at lave et forecast på, hvor meget der forventes at blive solgt i den kommende periode, og fortælle, hvor meget der derfor skal indkøbes og produceres. 

Ledelsen

Ledelsen kan bruge Power BI til at få et hurtigt overblik over hvordan det går med virksomheden. Hvis der er uventede udsving, kan der nemt dykkes ned i data og finde årsagen bag. Og fordi værktøjet samtidig giver det store overblik, kan Power BI også bruges til rapportering overfor virksomhedens bestyrelse.

En god BI-løsning kan give 'én fælles sandhed' i din virksomhed

Hvis din virksomhed i dag klarer ovenstående eksempler via et hav af Excel-arks, så risikerer I, at I over tid får forskellige versioner af sandheden – eksempelvis fordi der er en der har opdateret dokumentet og ikke lige orienteret alle andre. Eller fordi I har forskellige måder at beregne ting som f.eks. produktionsomkostningerne for et produkt.

Ved at bruge ét fælles rapporteringsværktøj, så får i 'én fælles sandhed' hvor alle kigger på de samme tal, og der derfor ikke er nogen tvivl om hvordan det går med virksomheden.

9A Smart Insights kan hjælpe dig godt på vej

Hvis du anvender en Dynamics ERP eller CE (CRM) løsning, så kan du få en god - og rigtig hurtig - start med Power BI gennem vores prækonfigurerede BI-løsning 9A Smart Insights.

Denne løsning indeholder bl.a. foruddefinerede dashboards, rapporter, o.l., samt understøtter nyeste Microsoft teknologi – og 9altitudes holder hele tiden øje med hvad der kommer fra Microsoft, således at løsningen altid er fuldt opdateret.

Få mere ud af din BI-løsning

Den 'digitale tråd' kan hjælpe dig med at få endnu mere ud af din eksisterende løsning.

I denne e-bog fortæller vi bl.a. lidt om, hvordan den 'digitale tråd' kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger - baseret på mere end blot en mavefornemmelse.

Brug BI i samspil med din Dynamics ERP og CE (CRM) løsning, og skab værdi for din forretning

Udfyld formularen og få adgang til vores e-bog, hvor vi fortæller om hvordan du kan skabe værdi med en BI-løsning, der passer til netop din Dynamics ERP eller CE (CRM) løsning. Vi kaster også lys over hvad du skal være opmærksom på, når du vil i gang med BI.

Få adgang til e-bogen her
Tak for din henvendelse
Beklager, noget gik galt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev