9altitudes og Isatech går sammen i Frankrig og underskriver et strategisk partnerskab på et europæisk plan

  • 02/01/2022

Et meningsfuldt partnerskab

De to enheder, som begge er store Microsoft-partnere i Frankrig og Europa, indgår i en strategisk alliance for sammen at reagere på markedets digitale udfordringer. I alt vil mere end 750 konsulenter stille deres kompetencer til rådighed for næsten 2.500 kunder. Derudover er de to grupper nu til stede i 6 europæiske lande (Frankrig, Belgien, Holland, Slovenien, Danmark og Portulgal).

Fælles værdier driver de to virksomheder og er grundlaget for partnerskabet. Kundetilfredshed, den projektorienterede kultur, konsulenternes forretningsmæssige og tekniske ekspertise og fordelene af geografiske lokationer er alle styrker, som de to enheder ønsker at arbejde videre med.

"Jeg er meget stolt over at kunne annoncere dette nye strategiske partnerskab med Isatech, i samarbejde med den internationale investeringsfond Waterland, som er et meget vigtigt skridt for begge virksomheder. Dette partnerskab giver os mulighed for at konsolidere vores position som en førende Microsoft-partner, og dermed fortsætte med at støtte vores kunder på den bedst mulige måde", siger Filip Bossuyt, CEO for 9altitudes gruppen.

"Isatech er meget glad for at slå sig sammen med 9altitudes på det franske marked. Takket være vores to virksomheders ekspertise omkring Microsoft-teknologier, vil vi være endnu bedre i stand til at støtte vores kunder i deres digitale transformation", siger Jérôme Bazin, præsident for Isatech, nu præsident for 9altitudes Frankrig.

9altitudes-koncernen følger den vækststrategi, der er blevet etableret sammen med investeringsfonden Waterland i 2019. I løbet af de kommende måneder vil denne strategi fortsætte, og 9altitudes-brandet vil fortsætte med at vokse, inkarneret af alle koncernens medarbejdere.


Komplementær sektorekspertise og et fælles DNA

Dette samarbejde er helt i tråd med koncernens strategi, som er inddelt i specifikke ekspertiseområder.

9altitudes-gruppen har historisk set haft solid ekspertise inden for flere sektorer, og især i Frankrig inden for fremstillingssektoren. Koncernen støtter sine kunder på vej  mod Industri 4.0 gennem implementeringen af digitale løsninger som ERP, IoT, CRM, Field Services, mv.

Isatech er involveret i flere strategiske sektorer, såsom forbrugerprodukter, sundhed, den juridiske sektor og fremstilling. Isatechs filosofi har også altid været at positionere sig som en betroet partner for sine kunder.

For mere information om Isatech:

www.isatech.fr

Thierry Cavaillé

Country Manager France

Tilmeld dig vores nyhedsbrev