Udnyt AI: Øg den organisatoriske effektivitet og personlige produktivitet

  • 24/10/2023
Fra stemmeassistenter som Siri og Alexa til personlige anbefalinger på streamingplatforme, arbejder AI-algoritmer konstant bag kulisserne for at forbedre vores brugeroplevelse. Men brugen af kunstig intelligens (AI) er mere end blot brugervenlighed og underholdning. Det kan øge den organisatoriske effektivitet betydeligt og øge den personlige produktivitet. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan en AI-drevet virksomhed, der udelukkende bruger Microsoft-løsninger, kunne se ud.


Produktivitetsværktøjer

Microsoft’s Work Index Trend har igen bekræftet, hvad vi alle ved: Tempoet på arbejdspladserne overgår vores evne til at følge med. Det er her, det uudnyttede AI-potentiale kommer i spil. Ved at automatisere flere opgaver, giver AI-værktøjer medarbejderne mulighed for at koncentrere sig om de vigtigste aspekter af deres arbejde. 

I denne artikel dykker vi ned i nogle af de mest interessante værktøjer, som allerede nu er tilgængelige. 

Diederick Hallynck

GTM Director - R&D

Joni Sabbe

Business Application Owner

Intelligente tekstforudsigelser

Microsoft lancerede allerede AI-drevne tekstforudsigelser i 2021. Ved hjælp af Machine Learning, analyserer det indholdet i din mail og byder ind med relevante forslag til dig. Når du åbner en besked (e-mail eller Teams-chat), bliver du præsenteret for et udvalg af kontekstuelt passende svar til den besked, du har modtaget. Afhængtigt af indholdet, vil Microsoft endda foreslå at planlægge et møde.

Har du nogensinde glemt vigtige diskussionspunkter fra et møde? Det er meget sandsynligt, at nogen har taget noter, men det kan være svært at sammensætte den fulde kontekst igen. Udforsk Meeting Insights fra Microsoft, der er designet til ubesværet at hente indhold fra dit tidligere, afholdte møde.

Specialiserede AI-funktioner, kan imødekomme mere specifikke aspekter af virksomhedens forskellige afdelinger.

Human Resources (HR)-afdelingen kan f.eks. udnytte AI-baserede kandidatvurderingsværktøjer til at screene CV'er og udvælge de bedste kandidater. Avancerede AI-applikationer kan derudover forudsige medarbejderomsætning og optimere HR-processer, hvilket sikrer en mere effektiv ansættelses- og fastholdelsesstrategi.

Forbered dig til salgsmøder med Microsoft Sales Copilot

Som sælger bruger du formodentlig en del tid til forberedelsen af salgsmøder. Microsoft Sales Copilot konsoliderer funktionerne i CRM, Microsoft 365 og Microsoft Teams for at strømline forberedelsesprocesserne. Med Microsoft Teams genererer systemet en transskription af dine møder, hvilket giver værdifuld indsigt til mødeopfølgning og -evalueringer. Ved at have vigtige kundeoplysninger lige ved hånden, genererer Microsoft Sales Copilot ikke kun indsigt, men forenkler også administrative opgaver.

Forvandling af feedback til handelsrettet indsigt

Brug af AI-drevne formularværktøjer giver flere fordele: Hjælp til forberedelsen af formulareren og analyse af de indsamlede resultater. AI-teknologi kan identificere tendenser i svarerne og hjælpe virksomheder med at give værdifuld indsigt og træffe velinformerede beslutninger.

Ved at omdanne feedback til handlingsrettede strategier, kan virksomheder effektivt addressere kundernes behov og være foran på et konkurrencepræget marked. 


AI-generet indhold

Førhen var det primært marketingafdelingens ansvar at genere indhold. Det har dog udviklet sig til et bredere koncept, som nu bruges af adskillige afdelinger i virksomheden. 

  • Tekst: Kommercielle afdelinger kan bruge AI-værktøjer som Copilot til at udarbejde effektive salgsforslag. 
  • Visuelt: IT-afdelinger kan skabe billeder eller diagrammer ved hjælp af AI-generede billedværktøjer. Det giver mere forståelige måder at forklare tekniske koncepter under f.eks. træningssessioner. 

AI skaber effektfulde billeder

Microsoft Designer bruger AI-software til at skabe billeder og foreslår bl.a. også forbedringer undervejs. 

Det er dog vigtigt at understrege, at AI-drevne værktøjer som Microsoft Designer stadig er i en udviklingsfase. Hvis du f.eks. forsøger at indlejre logoer eller begrænse brugen af skrifttyper, er resultaterne muligvis ikke altid tilfredsstillende. Ikke desto mindre bringer den konstante udvikling af AI-funktioner os hele tiden tættere på de gode, automatiserede resultater. 

Har du f.eks. lagt mærke til billedet i headeren af denne artikel? 😉

Microsoft Copilot: Fra tomme sider til AI-genereret udkast

Microsoft Copilot kan hjælpe dig i mange af Microsofts løsninger. Mulighederne involverer bl.a. opsætning af Excel-formler og generering af PowerPoint præsentationer. Det betyder, at brugerne ikke længere behøves at begynde deres arbejde fra bunden; de kan starte fra et AI-genereret udkast. Det er naturligvis hele tiden vigtigt at huske, at disse udkast kræver forfining af menneskelige kompetencer for at sikre, at det endelige output lever op til forventningerne.

Et kodningsgeni lige ved hånden

Microsoft Power Apps inkluderer også flere AI-funktioner. Du kan blot beskrive din ønsker til en app eller uploade en skitse af designet, så genererer løsningen et udkast til dig.

Overvej dette scenarie med Power Automate: I stedet for selv at finde ud af, hvordan du opretter et flow, kan du give Copilot en beskrivelse af dine behov. Det kan f.eks. være at du vil oprette en begivenhed i din private Google-kalender, hver gang en begivenhed føjes til din professionelle Outlook-kalender. Desuden vil du gerne have, at dette kun sker uden for åbningstiden. Copilot vil uden problemer konfigurere de konkrete handlinger for dig, hvilket sparer dig tid og sikrer en korrekt opsætning.

Chatbots

I en tidligere artikel introducerede vi Bing Chat Enterprise og dets robuste sikkerheds- og privatlivsfunktioner. Integreret i værktøjslinjen i Microsoft Edge, kan chatbotten øge produktiviteten ved at udføre opgaver som f.eks. at opsummere nøglepunkter fra en hjemmeside.

Bing Chat Enteprises potentiale rækker dog ud over simple forespørgsler. Evnen til at håndtere komplekse spørgsmål og give inspiration udfordrer bl.a. søgemaskinernes funktioner. Vi testede chatbotten ved at stille det samme spørgsmål om to forskellige virksomheder: "Hvad er fordelen ved at implementere ERP i [denne virksomhed]?". Selvom Bing ikke forstod navnet på det første firma, var svarene alligevel tilpasset forskellige sammenhænge.

Virksomhed A producerer tæpper til detailkunder. Bings svar understregede fordelene ved ERP inden for lagerstyring og kundeservice. Virksomhed B fremstiller bilkomponenter. Her fremhævede Bing ERP's styrker med hensyn til at øge produktiviteten og reducere driftsomkostningerne.

Vi testede også, hvor godt chatbotten præsterer sammenlignet med traditionelle søgemaksiner. Vi søgte efter "navnet på en kærlighedshistorie, som foregår på en synkende båd". Det første skærmbillede viser Googles resultater, mens det andet skærmbillede viser ChatGPT's svar. Her bliver det tydeligt at se, at den traditionelle søgemaskine søger efter relevante hjemmesider, mens ChatGPT indsamler data på tværs af hjemmesider og sammensætter det til svar.

Er AI fremtiden?

Spørgsmålet om hvorvidt kunstig intelligens (AI) på sigt vil ersatte jobs, er en udbredt bekymring på arbejdsmarkedet. Historien fortæller dog noget andet. Teknologisk udvikling har ført til bedre og mere specialiserede jobmuligheder. AI kan hjælpe til at gøre arbejdsopgaverne nemmere og giver mulighed for at fokusere på de opgaver, som skaber værdi, hjælpe med kreativ tænkning og finde alternative løsninger.

AI i kundeservice

For eksempel i kundeservice er konventionelle supportsystemer praktiske, men mangler ofte brugervenlighed. En virksomhed, der sigter efter en mere interaktiv og brugervenlig oplevelse, kunne bruge AI-teknologier til at revolutionere deres nuværende system. Her kunne man f.eks. skrive til en AI-software:

"Vi bruger i øjeblikket et standard supportsystem til håndteringen af kundeserviceforespørgsler. Det er funktionelt, men mangler kreativitet. Vi vil gerne forbedre vores kundeserviceoplevelse drastisk, så den bliver mere interaktiv og brugervenlig. Kan du generere ideer eller teknologier vi kunne indarbejde for at revolutionere vores kundeservicesystem?"

For at høste de endelige fordele ved AI, er et skift i medarbejdernes tankegang afgørende. Virksomheder skal prioritere at fremme en kultur præget af innovation og forandring frem for blot opkvalificering eller omskoling af deres arbejdsstyrke.

Er din virksomed klar til at tage springet?

Før du går i krig med AI, er det vigtigt at udforske og eksperimentere med offentligt tilgængelige værktøjer. Disse gratis værktøjer er et godt sted at starte og teste teknologien af, men du skal stadig være forsigtig med at tage alle svar for gode varer, da de muligvis mangler kvalitet og der er en risiko for datalæk. Når du f.eks. bruger ChatGPT skal du overveje, om du bidrager til fremtidig udvikling af systemet ved at overdrage dine oplysninger. Din virksomhedsviden kan være integreret i nyere modeller, og så kan du potentielt lække virksomhedskritisk information.

Hvis datasikkerhed er det vigtigste for dig, anbefaler vi at understøtte Microsoft Azure AI og Copilot, som er pålidelige og sikre platforme. Tilgængeligheden af Bing Chat Enterprise og Microsoft 365 Copilot kan være begrænset afhængigt af din lokation.

Efterhånden som din erfaring med AI vokser, vil du afdække endnu flere muligheder for at højne din organisations effektivitet og strømline personlig produktivitet. Vær med på AI-rejsen og nyd turen, mens du arbejder hen imod en AI-klar arbejdsstyrke!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev