Kom væk fra mavefornemmelsen – giv sælgerne reel indsigt i dine leads

  • 13/12/2022

Har dine sælgere den rette indsigt i virksomhedens leads? Ved de, hvem der reagerer på hvilke nyhedsmails? Ved de, hvem der deltager i jeres webinarer? Ved de, hvem... eller arbejder de mere ud fra mavefornemmelsen? Vi kaster lys over, hvordan du kan give dine sælgere den rette indsigt.

Dit marketing-setup påvirker hvor meget indsigt sælgerne har

Dit marketing-setup er afgørende for, hvilken indsigt du og dine kollegaer har i kunder og emners adfærd online. Hvis du arbejder med komplekst salg, hvor du har få store kunder, så er det vigtigt, at dine sælgere har så meget indsigt som muligt, i de kundeemner som de arbejder på. Det er altså ikke kun marketingmedarbejderne, der skal vide hvem der modtager og åbner hvilke mails. Denne information bør deles med sælgerne.

Hvis du har mange forskellige løsninger, så kan det være svært at få dem integreret ordentligt, så alle medarbejdere får indsigt i alle data. Hvis du f.eks. har én CRM-løsning og en e-mail løsning der ikke 'snakker sammen', så giver det forskellige udfordringer:

  • Mailudsendelse bliver en manuel proces - først skal målgruppen udvælges i CRM, dernæst skal emnerne eksporteres fra din CRM-løsning og importeres til din e-mail løsning.
  • Dine sælgere har ikke indsigt i, hvordan leads eller kunder reagerer på mailudsendelser.

Og selvom du kan få løsningerne til at 'snakke lidt sammen' med forskellige eksterne integrationsløsninger, så er det ikke det samme som at have en integreret løsning.

Udfordringerne ved eksterne integrationsløsninger

Med en 3. parts integrationsløsning kan du mindske ovenstående udfordringer. Men du vil typisk være begrænset ift. hvad du kan integrere. Det er ofte kun én-vejs integrationer, du kan få lavet og det kan være svært at få alle 'senarier' tænkt ind i dit setup. Derudover er du også mere sårbar, ift. hvis integrationen fejler. Har du f.eks. styr på, hvem der underrettes, hvis der sker en fejl? Og hvad hvis en af dine løsninger opgraderes? Så risikerer du, at dine integrationer ikke fungerer længere.

Fordelene når din salgs- og marketing løsning bruger samme datakilde

Når din salgs- og marketing løsning bruger samme datakilde kan du have oplysninger om dine kunder og emner registreret ét sted og bruge disse data i forskellige sammenhænge. Det giver flere forskellige fordele:

  • Du skal kun vedligeholde data ét sted.
  • Du kan danne segmenter direkte i din CRM-løsning og f.eks. opsætte en mailkampagne der er målrettet dette specifikke segment.
  • Du kan give salg adgang til, lige netop det niveau af informationer de har behov for - de kan f.eks. få indsigt i, hvilke e-mails et emne har fået tilsendt og hvilke af disse vedkommende har reageret på.
  • Du kan give salg indsigt i, hvilke webinarer et emne har deltaget i, hvilke whitepapers vedkommende har fået adgang til.
  • Og meget mere til.

Og det bedste er, at du ikke har behov for at lave en integration der skal vedligeholdes.

Dine muligheder med Dynamics 365

Hvis du allerede har Dynamics 365 Sales, og du udvider denne løsning med Dynamics 365 Marketing, så får du ovenstående fordele og mere til. Du kan f.eks. også give dine sælgere indsigt i, hvordan folk hopper rundt på dit website. Og med data både fra webinarer, e-mail kampagner, website m.m., så kan du opsætte leadscoring der gør det nemt for dine sælgere, at se hvilke emner der er interesseret i hvilke produkter/forretningsområder.

Leadscoring kan bruges til at identificere, hvilke emner sælgerne skal bruge tid på, men det kan også bruges til at identificere, om der f.eks. er en eksisterende kunde, der pludselig viser interesse i et andet produkt eller et andet forretningsområde. Det kan f.eks. være en kunde, der har købt en maskine, som oprindeligt sagde nej tak til en serviceaftale, men som nu viser interesse herfor.

Ved at gøre brug af ovenstående gør du både dine sælgere mere effektive, men du giver også dine kunder og emner en bedre oplevelse med din virksomhed, da sælgerne kan bruge den indsigt de får til at være mere rådgivende i dialogen med den potentielle kunde.

Hvis du allerede har 10 Dynamics 365 brugere...

Som det er i skrivende stund, så kan du opnå rabat på Dynamics 365 Marketing modulet, hvis du i forvejen har minimum 10 Dynamics 365 brugere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev