Hovedårsagen til at dit digitale projekt fejler

  • 14/10/2022

Implementeringen af nye digitale løsninger er en omfattende proces, med stramme deadlines og budgetter. Faktisk viser en undersøgelse fra Bain & Company, at op mod 70% af de virksomheder, der netop har gennemgået større digitale projekter, ofte nøjes med et middelmådigt resultat, langt under de oprindelige forventninger. Men hvad skyldes det? Er systemerne komplicerede at erstatte? Er der fejl i importen af data? Er projektledelsen ikke tilstrækkelig?

Ingen af delene. For i langt de fleste tilfælde, skal årsagen findes i fejlslagne ændringsprocesser hos brugerne. Hvis medarbejderne ikke bliver involveret i projektet, kan der opstå modstand imod at anvende systemet og enten bliver det ikke brugt korrekt, eller medarbejderne ender med at blive så utilfredse, at de stopper.

Det er helt naturligt for mennesker at reagere med modstand, når vi møder forandringer. Men mange virksomheder er ikke opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have fokus på de menneskelige faktorer i forandringerne. Heldigvis får flere og flere virksomheder øjnene op for, at digitale projekter har brug for forandringsledelse, så hele organisationen støttes i håndteringen af de skiftende processer, teknologier og mål.

Med forandringsledelse motiveres medarbejderne til at forstå fordelene og nødvendigheden af forandringerne - og opbygger ny viden og kompetencer igennem oplæring og vidensdeling.

Det kan alt sammen virke indlysende, men det er det ikke altid. Hvorfor er forandringsledelse så vigtig lige nu?

Ændret talentfastholdelse

Nødvendigheden af forandringsledelse bliver tydelig, når vi ser på den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder har vanskeligt ved at besætte ledige stillinger, når arbejdsløsheden falder og beskæftigelsen stiger - og det er kritisk for virksomhederne at miste den eksisterende arbejdskraft. Kampen for talent tvinger virksomhederne til at øge fokus på de personlige værdier. Derfor er det også helt utænkeligt at pålægge medarbejderne ændringer, top-down, uden at de er involverede i processerne.

Giver det mening?

Flere år med pandemi og kriser har skærpet forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Det viser sig, ifølge Randstad, at de vigtigste årsager til medarbejderflugt, er mangel på fleksibilitet og ansvar – men også at arbejdet ikke føles meningsfuldt. Så det ikke længere nok med basal jobsikkerhed og god løn for at tiltrække den rette arbejdskraft. Medarbejderne vil i højere grad føle sig hørt og være inddraget i beslutningerne. Arbejdet skal være meningsfuldt og transparent, så medarbejderne ved, hvilke ændringer der kommer – og hvorfor!

Det er netop essensen af forandringsledelse. Så i større forandringsprojekter, såsom implementeringen af et nyt ERP-system, er det vigtigt at holde medarbejderne involverede, hele vejen. Start med at gøre det klart hvorfor forandringen er vigtig, og motiver medarbejderne til at deltage aktivt i projektet. Først derefter kan vi se på de reelle færdigheder og den viden, der skal til, for at komme i mål med implementeringen.

Forandringsledelse: en opgave for HR?

En vellykket digital forandring skal derfor ikke kun have fokus på de tekniske elementer, men i høj grad også på de involverede personer. Men betyder det så, at forandringsledelse udelukkende er et anliggende for HR? Ikke nødvendigvis, for en effektiv leder skal kunne kombinere de tekniske og de psykologiske aspekter.

Som leder af forandringsprocesser er det afgørende at formidle til organisationen, hvordan man skal ændre sig - og i høj grad også hvorfor. Forandringsledelse skal informere transparent om formålet med projektet og hvilken gavn implementeringen kommer til at få for virksomheden som arbejdsplads. En forandringsleder skal derfor guide medarbejderne trygt igennem processen, i samarbejde med de involverede parter fra f.eks. HR, marketing, mellemledere, topledelse og øvrige partnere.


Løsningen når vi i fællesskab

Tidligere var digital forandring ofte et spørgsmål om at presse en løsning ned i organisationen. Forandringsledelse forsøger derimod at sætte medarbejderinvolvering ind i løsningen.
Og det er en vigtig forskel, når vi ser på fremtidens krav og forventninger fra medarbejderne.

Vil du være en succes for både kunder og medarbejdere? Så kommer du ikke uden om at tænke forandringsledelse ind i dine næste digitale projekter.

9altitudes guider gerne din organisation gennem de digitale udfordringer. Er du på udkig efter en samarbejdspartner, der kan gøre dit næste digitale projekt til en succes? Så kontakt os og få en snak med vores eksperter i forandringsledelse.

Kontakt os allerede i dag

Er du interesseret i 9altitudes som din digitaliserings-partner og ønsker du mere information eller blot en uforpligtende samtale?

Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig snarest!

Giv os et hint - så kontakter vi dig hurtigst muligt
Tak for din henvendelse
Beklager, noget gik galt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev